Til nye medlemmer

Til nye medlemmer

Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester er en forening under Lyngby-Taarbæk Kommune

Foto: Peder Krabbe 2016
Foto: Peder Krabbe 2016

Info:  Orkestermedlemmer og assistenter behøver kun at gå ind et sted på hjemmesiden for info om:
mødedage og tider, det findes på Prøveplan.

Tid og sted: Orkesteret holder prøve hver mandag aften fra 19.00-22.00
Sædvanligvis foregår prøverne i Lyngby Parkkapel, store kapel, Gyrithe Lemches vej 9, 2800 Kgs. Lyngby. Vi holder altid fri mandag før påske og afholder altid prøve 2. påskedag.
Til prøver der foregår i Parkkapellet behøver man ikke at medbringe nodestativ. Til prøver andetsteds skal nodestativ medbringes.

Prøveforløb og koncerter: Orkesteret gennemfører sædvanligvis 3-4 projekter årligt med 2-3 koncerter i slutningen af hvert projekt. Fra slutningen af juni til 3. uge af august holder orkesteret sommerferie. Koncerterne foregår næsten altid i Københavnsområdet, og vi tilstræber at i hvert fald én af dem foregår om mandagen, hvor vi alligevel har prøve. Koncertsteder og prøveforløb annonceres tidligst muligt via vores hjemmeside, ltso.dk. Vi arbejder med skiftende dirigenter. Vi tilstræber at gennemføre en orkesterrejse hvert eller hvert andet år. Turnéen, der kombinerer intensivt øvearbejde med socialt samvær, ligger som regel i Kr. Himmelfartsferien.

Medlemskab og kontingent: Når du er medlem af orkesteret forventer vi, at du kommer til alle prøver og deltager i alle projekter. Hvis du undtagelsesvis er forhindret i at deltage i et prøveforløb skal du forsøge selv at finde en assistent og i øvrigt give bestyrelsen besked hurtigst muligt. Bliver du forhindret i at deltage i en prøve meldes afbud til afbud@ltso.dk samt til din gruppeleder. Kontingentet for at være medlem af foreningen Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester er i øjeblikket kr. 600 pr. år; studerende betaler dog kr. 400 pr. år og kr. 200 for passive medlemmer. Kontingentopkrævningen sker en gang årligt via vores kasserer. Foreningen Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester holder ordinær generalforsamling en gang årligt; sædvanligvis en mandag aften i løbet af efteråret.
Orlovsregler: Medlemmer kan tage orlov fra enkelte projekter eller i op til ét år, og Skabet skal i givet fald ansøges herom senest 14 dage før starten af det projekt, der søges om orlov fra. Orlov ud over et år indebærer en udmelding af orkestret.