MantziusLive 14-01-2018

MantziusLive 14-01-2018

Anmeldelse: Nytårskoncert i filmmusikkens tegn – Lyssværd og champagne og skøn klassisk musik til Nytårskoncerten i Mantzius
TEKST OG FOTO: KURT RANDLØV

Mantziussalen i Birkerød var fyldt af forventningsfulde koncertgæster. Og på scenen sad 56 Lyngby-Taarbæk symfonikere. Det er blevet en fast tradition- siden 1999 – for mange i Birkerød og omegn, at overvære Birkerød Kammermusikforenings Nytårskoncert. Temaet i år var Filmmusik. Den musik der fremkalder indre billeder, så vi husker dramaer, romantiske, spændende, skrækindjagende og hjerteskærende.

Flot præsentation

Konferencieren Peter Schepelern, en vore store filmkapaciteter, bandt det hele sammen på bedste vis med vid, humor og faglig indsigt. Vi kom igennem hele følelsesregistret, som Dirigent Christian Schmiedescamp førte orkesteret sikkert gennem musikken, både med dirigentstok og lyssværd. Levende, smilende og sikkert.

Strygerne førte kniven

Filmmusikken til Alfred Hitchcock, Psycho, fremkaldte skrækscenen, her illustreret med metallisk hvæssende, insisterende violiner, hvor man for sit indre øje kunne se mordvåbnet, knivens bevægelser op og ned. Fremragende, dramatisk spillet, man ser al gruen for sig.

Døden i Venedig

Gustav Mahlers symfoni nr. 5, anvendt til Døden i Venedig. Det utroligt smukke stykke musik, var desværre i korte perioder ude i intonerings vanskeligheder. Det blev dog rettet op til perfekt harmonisk, velklingende, strygerklang.

Oboen fik englene til at synge

Aftenens højdepunkt blev fremført af oboisten Anne Due i Ennio Morricones, Gabrils Obo, fra filmen, The Mission. Oboisten fremførte sin solo perfekt, sikket og med dyb indlevelse. Det var simpelthen smukt og vedrørende. Orkestret holdt sig pænt og med flot dæmpet fylde i baggrunden, – holdt hånden under solisten, i svævende vellyd.

Smukt og gribende violinspil

Og som om vi ikke allerede havde fået nok, så fik vi endnu en sanse bombardement af vellyd både fra koncertmesteren, solisten Christian Paulin og fra Orkestret i temaet fra Schindlers liste, komponeret af John Williams.

Propperne sprang lystigt

Ingen nytårs koncert uden H.C. Lumbys Champagne galop. Orkestret var i festlig nytårsstemning, udklædte, selv kontrabassen havde fået bowlerhat. Og xylofonen tabte pusten i kådhed. Der blev skålet på scenen i Champagne- en flot Nytårskoncert var færdig, Vi glæder os allerede til næste år. Lyngby – Taarbæk symfoniorkester spille skønt og man kan se, at de kan lide at spille – og det smitter. Sidste Nyt: Skal nytårskoncerten flytte?

Formanden for Lyngby Tårbæk Symfoniorkester Hanne Smith Pedersen meddeler, at man kan være nødt til at flytte nytårskoncerten for at gøre plads til børneteatrets forestilling, som skal spille i næsten hele januar måned. Lige nu arbejder Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester sammen med ledelsen af Mantzius og Birkerød kammermusikforening for at finde en løsning, så vi kan fastholde nytårstraditionen.

Rudersdal avis d. 17. januar 2018