Symfonisk musik i sovjetstatens skygge

Medvirkende:
Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester
Solist: Ulla Miilmann, fløjte
Dirigent: Kaisa Roose

Program:
Aram Khachaturian (1903-1976): Fløjtekoncert
Sergei Prokofiev (1891-1953): Symfoni nr. 7

Programmet præsenterer to værker af to af det tyvende århundredes store komponister i den
daværende Sovjetunion. Både Khachaturian og Prokofiev arbejder med et komplekst tonesprog,
nytænkende brug af folkemusik og med en følelsesmæssig ekstravagance. De var venner fra
samme tid og samme omgivelser, men med meget forskellige personligheder og forskellige veje
gennem livet.
Prokofiev er født i Ukraine og Khachaturian i Armenien, der begge var del af Sovjetunionen. Som
andre komponister var deres kunstneriske frihed begrænset. De blev begge anklaget for at tilhøre
formalismen, der ”gav afkald på den klassiske musiks basale principper til fordel for mudrede,
nerveskærende lyde der ændrede musik til kakafoni”. Khatchaturian undskyldte og blev benådet.
Prokofiev døde i 1953 – samme dag som Stalin.

Khachaturians fløjtekoncert er oprindeligt skrevet for violin og omarrangeret af den franske
fløjtenist Jean-Pierre Rampal. Rampal havde spurgt Khachaturian om et originalt værk, men efter
mange år uden den efterspurgte komposition, tog han selv initiativ til arrangementet for fløjte. Og
det gør absolut ikke værket ringere!
Prokofievs 7. symfoni blev hans sidste færdiggjorte værk. Symfonien er nostalgisk og melankolsk
men rummer også glæde og lys. I den originale version endte symfonien stille og trist, men
Prokofiev blev overbevist om, at han skulle skrive en energifuld og glad slutning.
Spiller LTSO den fjerde sats som Prokofiev foretrak? Hvordan ender koncerten – lys og glad eller
stille og smertefuld? Det er der kun én måde at finde ud af.