Musik fra da dansen blev moderne
Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester skuer med værker af spanske Manuel de Falla og
russiske Igor Stravinsky tilbage til starten af det 20. hundredes Paris. Centralt i
nytænkningen af den tids ballet stod den store impresario Sergei Diaghilev –
grundlæggeren af det banebrydende kompagni Ballets Russes. Dansen man
præsenterede var moderne, og forestillingerne blev samtidig et kunstnerisk mødested for tidens unge, talentfulde avant-garde kunstnere inden for billedkunst, tøjdesign og
komposition.
Den unge Igor Stravinsky havde i 1913 allerede samarbejdet med Ballets Russes om
værkerne Petrusjka og Ildfuglen fra hhv. 1910 og 1911 men slog hovedet på sømmet med musikken til Le Sacre du Printemps (på dansk: Forårsofret). Stilen var rå, atonal og primitiv og vakte lige dele sensation og skandale med sit nærmest dyriske udtryk, der til fulde understreger handlingen: En ung kvinde ofres til foråret i et hedensk ritual af sit stammefolk. Chokket har nærmest ikke fortaget sig i løbet af de godt 100 år, der er gået, og værket står stadig stærkt. Også helt i sin egen ret, som koncertstykke uden medfølgende dans.
Manuel de Falla færdedes ligeledes i Paris i starten af 1900-tallet, og blev endda
introduceret til Diaghilev af Stravinsky. Det førte snart til en bestilling på ny balletmusik med debut i London i 1919. Selvom de Falla – ligesom Stravinsky – hentede inspiration fra sit hjemlands folklore, blev udtrykket et ganske andet.
Historien om El sombrero de tres picos (på dansk: Den trekantede hat) er nemlig en romantisk forvekslingskomedie med træk fra flamenco og spansk folklore. Også denne gang var musikken så god at den nåede koncertsalene – nu i form af en orkestersuite på baggrund af materialet fra balletten.