Den tragiske trekant
Til 2025-26 sæsonens første koncerter i oktober spiller LTSO musik af Johannes Brahms (1833-1897), Clara Schumann (1819-1896) og Robert Schumann (1810-1856). Den tragiske trekant, som vi har valgt at kalde koncerten, bliver fremført af én af Skandinaviens førende og mest markante pianister, Katrine Gislinge, som solist i Clara Schumanns klaverkoncert. Helt ligesom Clara Schumann har Katrine en omfattende international karriere bag sig og anses for at være en af sin tids fineste pianister. Endda er Katrine, ligesom Clara var det, gift med en komponist. Orkestret bliver ledet af den unge, norske Eirik Haukaas Ødegaard, som LTSO arbejder med for første gang.
Al musikken er fra den romantiske periode i midten af 1800-tallet. Den musikalske stil er klassisk i den forstand, at alle tre komponister – der var tæt forbundne privat som professionelt – arbejder med udgangspunkt i de klassiske normer for komposition og harmoni, som Mozart og Beethoven nok står som de mest berømte repræsentanter for. Dette i modsætning til den mere handlingsorienterede eller ligefrem historiefortællende form, som også kom på mode i løbet af den romantiske periode.
Selvom værkerne – en ouverture af Brahms, en klaverkoncert af Clara Schumann og en symfoni af Robert Schumann – ikke rummer egentlige handlingsspor, er de dog i bedste romantiske stil præget af både stemninger og forestillinger. I ouverturen tungsindige – endda tragiske – følelser. I Robert Schumanns symfoni musikalske billeder, der er inspireret af floden Rhinen, tyske folkedanse og atmosfæren i katedralen i Køln.
Er musikken stemningsfuld snarere end historiefortællende, skorter det til gengæld ikke på historier i forbindelse med den berømte trio bag værkerne. Både tragiske beretninger og historier om kærlighed og succes. Clara Schumann var helt fra sine unge år en af tidens allermest succesombruste pianister og berømt i hele Europa. Robert Schumann, hendes talentfulde komponist-ægtemand, led desværre af svær psykisk sygdom og døde ung. Brahms kom til som den unge, talentfulde komponist, hvis livsbane blev tæt knyttet til det celebre ægtepar. Først som håbefuld beundrer af parret Schumann, der til gengæld meget tidligt anerkendte og forstod omfanget af Brahms’ talent og åbnede deres hjem for ham. Senere som fast støtte for familien under Roberts tiltagende sygdom og tidlige bortgang i 1856. Og sideløbende hermed som forelsket mand, der i stigende grad blev betaget af Clara, som han førte en intens korrespondance med livet igennem. Kærligheden mellem Clara og Johannes – og begges loyalitet overfor Robert – har været genstand for musikhistorisk granskning lige siden. For uanset de tilsyneladende muligheder, ophørte Clara og Johannes’ tætte samspil efter Roberts død. De forsatte deres karrierer hver især og giftede sig aldrig – hverken med hinanden eller nogen andre.
Uanset de tæt sammenvævede skæbner hos de tre komponister er koncertens værker ikke forbundne andet end stilistisk. Claras klaverkoncert fra 1835 er et ungdomsværk fra før hun blev gift. Roberts 3. – og sidste – symfoni med tilnavnet ’Den Rhinske’ er fra 1851. Og Brahms ’Tragisk Ouverture’ er fra 1880, på et tidspunkt hvor Brahms var blevet en anerkendt og berømt komponist.